Tre måneder til vigtig refleksion

Bredt forlig sikrer, at skilsmisse-systemet får barnets tarv i fokus

Så lykkedes det – langt om længe, vil nogen mene – at erstatte et forældet skilsmissesystem, hvor fokus i højere grad har været rettet mod mor og fars uenigheder, med et nyt system, hvor barnets tarv er det primære. Derfor er der god grund til at rose de politikere fra alle Folketingets partier, der efter måneders forhandlinger i går kunne præsentere et nyt skilsmissesystem, der næsten i omfang kalder på ordet ”reform”.

Derudover skal det især hilses velkomment, at politikerne også er blevet enige om, at det ikke længere skal være så nemt at blive skilt, når man har børn. Det halve års separationsperiode, som blev afskaffet i 2013, genindføres nu i form af tre måneders refleksionstid. Især Dansk Folkeparti har kæmpet for at få separationen tilbage. Det lykkedes ikke i sin fulde længde, men tre måneder er bedre end ingenting.

På dette punkt, men også på andre, har det været nødvendigt at gå på kompromis, som Karin Nødgaard fra DF i går sagde, da de forskellige ordførere med børne- og socialminister Mai Mercado (K) i spidsen præsenterede forliget. Både Liberal Alliance, SF og Enhedslisten har været imod, at staten skulle blande sig i voksne menneskers beslutning om en skilsmisse og på den måde ”tvinge” ægtefæller med børn til at udsætte den endelige beslutning om skilsmissen.

Om tre måneders reflektionstid vil redde ægteskaber, er ikke til at forudsige, men det er på den anden side svært at se, at en refleksionstid vil kunne skade i en situation, hvor følelser i den grad er på spil, og hvor enhver skylder sig selv at tænke sig om en ekstra gang, før man beslutter sig for det drastiske skridt, som en skilsmisse er. Af andre markante nyskabelser er, at Statsforvaltningen afskaffes og erstattes af en ny myndighed, nemlig et Familieretshus, der er indgangen til systemet. Her vil de forskellige sager blive undersøgt og inddelt i tre forskellige grupper: De meget konfliktfyldte sager, de mindre konfliktfyldte og endelig – og heldigvis langt de fleste – de sager, hvor parterne kun har lidt eller ingen behov for involvering fra myndighedernes side.

Den anden del af det nye system er Familieretten, der ligger i landets byretter. Her skal en dommer tage stilling til de komplekse sager, hvor konflikten er stor, og hvor der kan være andre problemer end selve skilsmissen, såsom vold eller misbrug. Familieretten vil også tage sig af sager, hvor man ikke har kunnet finde en løsning i Familieretshuset, hvor konflikthåndtering og anden rådgivning er til rådighed.

Men det vigtigste er måske, at der gennem hele forløbet skal være fokus på barnets trivsel. Derfor oprettes der en særlig børneenhed, der tager hånd om barnet. Det betyder, at barnet hele tiden har en voksen ved sin side, der kan tale med barnet og svare på spørgsmål. Enhedens børnesagkyndige vil sørge for, at børnene indrages i forløbet så skånsomt som muligt. I en tid, hvor brede politiske forlig hører til sjældenhederne på Christiansborg, er et så omfattende forlig værd at hæfte sig ved. Trods store uenigheder er der kommet noget potitivt ud af bestræbelserne, selvom alle parter måtte give sig – eller netop derfor.