Det er en reduceret og forpjusket verdenselite, der i disse dage mødes i den idylliske schweiziske bjergby Davos. Hverken USA’s præsident, Donald Trump, Storbritanniens Theresa May eller Frankrigs Emmanuel Macron lægger vejen forbi World Economic Forum.
For alle tre vestlige ledere er der gode forklaringer på fraværet.
May kæmper med Brexit, Macron forsøger at få gang i dialogen med De Gule Veste, og i USA har regeringen nu været lukket i næsten en måned på grund af den politiske krise.
At man som politiker i den situation ikke ønsker at blive fotograferet i Davos med et champagneglas i hånden og omgivet af alverdens rigmænd, kræver det ikke nogen stor spindoktoreksamen at forstå.
Netop topmødet i Davos har for mange et ry som en verdensfjern ekstremt elitær luksuslejrskole, et sted, hvor klodens rigeste og mægtigste fester, mens vi andre pukler.
Renommeet er ikke ufortjent, men overordnet set giver det ekstremt god mening, at verdens ledere mødes regelmæssigt lidt væk fra hverdagens tumult. Særligt lige nu.
Verden er mere forbundet end nogensinde, men globaliseringen er i akut fare for at køre af sporet.
Som Oxfams nye undersøgelse viser, blive verden stadig mere skæv. 26 mennesker har nu samme formue som den fattigste halvdel af kloden. Den rigeste procent i verden har kapret over dobbelt så stor en andel af den økonomiske vækst i det seneste kvarte århundred.
Det er det stof, som revolutioner er gjort af. Det har erhvervslivet forstået, så meget, at lederne i A.P. Møller – Mærsk, Danfoss samt Novo Nordisk Fonden op til topmødet i Davos slog alarm om, at uligheden nu direkte truer den økonomiske vækst.
Netop vreden over uligheden er en vigtig årsag til at Trump, May og Macron ikke har tid til Davos. Paradokset er, at løsningerne netop kræver internationalt samarbejde.
Techgiganterne skal tæmmes, skattelyene lukkes og byrden for overgangen til en klimavenlig økonomi fordeles ordentligt.
Temaet for årets Davos-møde er derfor ramt lige på kornet: Globalisation 4.0. Vi står midt i den fjerde industrirevolution, men de politiske strukturer er slet ikke fulgt med.
Det haster at få det på plads. Ellers ender det, som man allerede ser tendenser til, i handelskrige, protektionisme og politisk uro. Det vil være en ulykke for alle – især de i forvejen udsatte.
mr
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar